Nørregade 7D, 7400 Herning
+45 51 16 89 95
CVR-nr: 32978665

○ Ideerne ○

Projektperiode: 2020 – 2021

Samarbejdspartnere: Kunstteater, HHHerning og Den Jyske Sangskole

Støttet af: ????????

Ideerne
Swinging Europe har bidraget med musikalsk input til samarbejdsprojektet Idéerne, i form af et lokalt ungt herningensisk talentorkester i gymnasiealderen, som akkompagnerede de klassisk uddannede komponister Morten Skovbo Bunk og Torben Kirkegaard i koncerter til projektets endelige afvikling i forbindelse med august 2021:  
Projektet Idéerne var en udstillings- og seriel performance i tre dele, som udspillede sig i Skulpturparken i Birk Centerpark mellem 20. – 22. august 2021. Over de tre dage, blev publikum introduceret for de omtalte idéer, som optrådte i form af en række transportable skulpturelle kunstværker: en bemalet varmluftsballon, en uro og en kæmpe hånd. Som store tankebobler agerede idéerne omdrejningspunkt for et større karaktergalleri spillet af performere inden for forskellige scenekunstneriske og musikalske discipliner. Alle disse elementer indgik i en dramaturgisk fortælling, som i løbet af de tre dage bevægede sig frem mod et kulminationspunkt på sidstedagen. Mens værket blev opført, blev der filmet, liveklippet og transmitteret til projektleder Kunstteaters Vimeo-side, så et eksternt publikum, som ikke havde let geografisk adgang til Skulpturparken, kunne streame og følge med i værkets opførelse off-site i realtid. Livestreamingen sikrede desuden, at projektet var på forkant med at kunne gennemføres under eventuelle COVID-19-restriktioner.
Produktionen involverede omkring 25 kunstneriske lokale herningensiske kulturaktører, hvor Swinging Europe var én af samarbejdspartnerne; igennem vores bidrag, som bestod i kuratering af et talentfuldt orkester af up-and-coming lokale musikere, som skabte levende musik til projektet. I ledtog med klassisk uddannede komponister, herunder Morten Skovbo Bunk, som har uddannelsesbaggrund i forhold til Herning, og unge musikalske lokale talenter, som vi har erfaring i at underbygge i vores årelange projekt, PLAY!GROUND LIVE, efterlod Swinging Europe et musikalsk aftryk, når vi i samarbejdet inviterede til kunstnerisk tværdisciplinær fejring af Skulpturparken i Birk Centerpark. Det var primært nykomponeret musik, som blev øvet i en intens periode på HHHerning til premieren, hvor Swinging Europes bidrag af lokale musikere indgik som en harmonisk del af selve forestillingen. 

 

Idéerne – et potpourri af kreative aktører

Idéerne involverede omkring 25 aktører: Dramaturgien, som projektleder Kunstteater udviklede i samarbejde med Hesselager, bestod af tekst, som blev talt og sunget. Sangteksterne blev sat sammen med musik af komponisterne Torben Kirkegaard og Morten Skovbo Bunk, som også arbejdede med orkester- og koralmusik til at ledsage dramaturgien. Musikgruppen bestod af et ungeorkester kurateret af Swinging Europe og Midtvest Juniorkor, som Den Jyske Sangskole bidragede med. Fra performerstaben talte professionelle skuespillere, stepdansere, sangere, billedkunstnere, kostumedesignere og fotografer.
Kunstpraksis i Birk Centerpark oprustet af den levende musiks vitalitet
Med produktionen af værket Ideerne skabte de involverede aktører sammen med Kunstteater for en periode lokaliseret i Birk Centerpark nyt liv til ét af stedets markante projekter fra 1960’erne, som gik ud på at skabe samarbejder mellem kunstnere og lokale aktører i området.
Swinging Europe føjede ny kategori til Kunstteaters aktørgruppe gennem engagement og talentudvikling fra den unge talentmasse. Det skete gennem en inddragelse af unge lokale musikere i gymnasiealderen, for herved at underbygge deres fremtidige virke i musikverdenen. Orkestret tildelte yderligere en bandleder, som ville agere formidler mellem musikere og komponist og øvrige musikalske aktører – herunder korgruppen, som blev udgjort af Midtvest Juniorkor.