MoSaIC – Music for Sound Integration in the Creative Sector

Om projektet

Social inklusion af migrantmusikere i Danmark, Belgien, Italien og Rumænien

Diskrimination af flygtninge og migranter er fortsat udbredt i Europas politiske klima, hvor spændingerne har nået et højdepunkt og affødt en hård retorik omkring de mennesker, der søger mod europæiske lande. Midt i denne udfordrende kontekst kan kunsten fremhæves, som en uudforsket platform med potentiale til at fremme social integration:

Det EU-støttede projekt MoSaIC – Music for Sound Integration in the Creative Sector blev skabt for at tage kampen op mod diskrimination og lette integrationen af migranter og flygtninge i Europas kulturelle og sociale liv. Projektet, der løb fra oktober 2018 til december 2021, blev ledet af det italienske Ensemble AMADEUS og involverede tre partnere fra Belgien, Rumænien og Danmark. Gennem musikken, som en universel og grænseoverskridende kunstform, blev der skabt nye muligheder for samarbejde, samskabelse og integration mellem musikere med migrant- og europæisk baggrund.

Musik som nøgle til samhørighed

MoSaIC fokuserede på musikkens unikke evne til at overskride sprogbarrierer og kulturelle forskelle, samtidig med at den hyldede de musikalske traditioner, som migranter bragte med sig. Projektet arbejdede for at udvikle professionelle musikeres færdigheder og skabe et fællesskab, hvor kunstnere fra forskellige baggrunde kunne udveksle viden, udforske genrer og producere musik sammen. Målet var at engagere migranter, flygtninge og asylansøgere i værtslandenes sociale og kulturelle liv og opbygge en gensidig forståelse gennem fælles musikalske oplevelser.

Samhørighed gennem forskellighed

MoSaIC tog udgangspunkt i nødvendigheden af at bryde fordomme og reducere uvidenhed omkring migranters baggrunde. Projektet understregede vigtigheden af at skabe en fælles europæisk kulturarv, der anerkender og værdsætter mangfoldighed. Ved at give migranter en platform til at dele deres musiktraditioner og samarbejde med europæiske kunstnere arbejdede MoSaIC for at fremme en fælles forståelse og en ny følelse af samhørighed i Europa.

Gennem workshops, koncerter og transnationale samarbejder skabte MoSaIC varige bånd mellem deltagere og værtslande, og projektet efterlod en arv af musikalske værker, der ikke kun hyldede Europas kulturelle mangfoldighed, men også banede vejen for fremtidig integration gennem kunst.

Om projektet

  • Vores rolle: Partner
  • Budget: 58,042.00 EUR
  • Varighed: 2018-2021
  • 75 musikere engageret igennem partnerne fra Danmark, Italien, Rumænien og Belgien, og over 5000+ publikummer præsenteret for live-koncerter, workshops og foredrag.

Partnere

  • Ensemble AMADEUS (IT) som lead partner
  • Swinging Europe (DK) (partner)
  • Koor&Steem (BEL) (partner)
  • SOUND Cultural Foundation (RU) (partner)

Budgettet:

MoSaiC blev støttet af: Creative Europe

 

Projekt galleri

Foto: Uffe Birk
Foto: Uffe Birk
Foto: Uffe Birk

Andre projekter