CONTAINARTSOUND

Om projektet

Et regionalt kulturknudepunkt for unge og gamle i form af en kulturcontainer

I 2023 opstod ContainArtSound som et tværkulturelt projekt mellem 6 midtvestjyske kulturinstitutioner. Det drejede sig om Mejeriet i Tarm, Slagteriet i Holstebro, Museum Salling i Skive, UrbanStreetZoneBrande, Bystuen i Vinderup og DSI Swinging Europe i Herning. I valget af partnere blev der taget udgangspunkt i forskellighed – både størrelsesmæssig, indholdsmæssig og geografisk, da meningen med projektet bla. var, at det skulle være en meget bred vifte af aktivitetsmuligheder, som alle kunne sætte deres særlige præg på.

Gennem hele projektforløbet blev der foretaget dokumentation i form af film, fotos og tegninger af partnere, aktører, publikummer m.fl.. Denne dokumentation er nu udmøntet i en onlinebog, der både fortæller om en spændende kreativ udvikling samt en stemningsfilm, der fra juni til november i 2023 er et fint bevis på et godt kultursamarbejde i det Midt- og Vestjyske.

CONTAINARTSOUND onlinebog: https://youtu.be/hypu8AkNjRY?si=EHBj98Xw3hIIuuXN

Filmdokumentaren om CONTAINARTSOUND: https://youtu.be/hypu8AkNjRY?si=EHBj98Xw3hIIuuXN

Om projektet

  • Vores rolle: Lead partner
  • Budget: 375.000 kr.
  • Varighed: 2023-2024

Partnere:

  • Mejeriet (Tarm) (partner)
  • Slagteriet (Holstebro) (partner)
  • Museum Salling (Skive) (partner)
  • UrbanStreetZoneBrande (partner)
  • Bystuen i Vinderup (partner)

Besøgstal og medvirkende:

  • Slagteriet: Ca. 330 publikummer
  • Museum Salling: Ca. 290 publikummer
  • Swinging Europe: Ca. 470 publikummer
  • UrbanStreetZoneBrande: Ca. 20 publikummer
  • Mejeriet: Ca. 190 publikummer
  • Medvirkende, musikere, kunstnere, sangere og kreative: Over 300 personer

Budgettet:

CONTAINARTSOUND blev støttet af: Kultursamarbejdet i Midt- og Vestjylland, Herning Kommune, Ege Fonden, Kulturelt Samråd Herning og Færch Fonden.

Evalueringer fra partnere:

Slagteriet i Holstebro:

Generelt har projektet været helt fantastisk for Slagteriet at være en del af. Samarbejdet på tværs af kommuner og med andre institutioner har været spændende at indgå i, og det er blevet bemærket positivt af vores lokale interessenter. Det har været inspirerende at se hvad de andre steder ”gjorde ved” containeren. Her har vi hver især haft vores særlige styrker og stedsspecifikke initiativer, som er blevet sat i spil på nye måder takket være containeren. 

Bystuen i Vinderup:

En fremmed container landede midt i Vinderup, og brød med det vante byrum. Med hjælp fra kunstnere, tiltrak containeren nye aktiviteter, energi og samtaler om offentlige rum med de forbipasserende. Byens hverdagsrum blev forvandlet til et kreativt frirum. I samspil med lokale børn, transformerede den tomme fremmede container sig til en magisk hule. Lige der midt i Vinderup. Og bum. Så var den væk igen. 

Mejeriet i Tarm:

Projektet gav blandt andet nogle skoleelever en spændende oplevelse, idet de fik lov at male på containeren. Efterskolelærer med graffiti på skemaet var glad for muligheden for at udøve ”rigtig” graffiti i det offentlige rum. Jeg vil også henvise til vores store program.

Museum Salling i Skive:

Jeg har fået meget ud af projektet vedr. netværk på et nyt sted. Et netværk, som jeg nu arbejder videre med for at udvikle på museets billedskole. I forhold til at udvikle på projektet, så kunne man måske udvikle på tværs af byer- evt en stafet der skal videre til næste by eller noget som man var med i i den næste by, så man var med i hele processen og ikke kun med det man selv stod med en følelse af sammenhæng. Vi havde ikke en stor økonomi at gøre med – og kort tid. Så det kunne være fedt at have lidt at gøre med økonomisk. Vi blev dog støttet af kulturelt samråd, som jeg nåede at få en aftale med. Men alt i alt har det været godt med den synlighed det gav i forhold til samarbejde fremadrettet.

Swinging Europe i Herning:

Swinging Europe stod bag ideen, praktikken og diverse fondsansøgninger. Og i samarbejde med partnere udviklede vi CONTAINARTSOUND. Der var et stort arbejde med at finde frem til de kulturinstitutioner der, i differentierede størrelser, opbygning og spredning, var klar på en ide i at samarbejde med partnere og selv iscenesætte deres egne events. Udgangspunktet var bevidst meget forskelligt fra den ene kulturinstitution til den anden. 

Der blev koordineret en fordelingsplan med ca. en måneds containerbesøg til hver partner og en markedsføringsplan med eksempler på pressestof, off- og online markedsføring samt opfordring til en gensidig opmærksomhed på hinandens initiativer og events. Det sidste var der udfordringer med. Jeg kunne godt se, hvem der tidligere havde samarbejdet med partnere og vidste, hvor vigtigt det er for sammenhængskraften, både at informere om sine egen events og dele partnernes aktiviteter. Det skal dertil siges, at det absolut ikke manglede på aktiviteter og den lokale udbredelse af informationer (se onlinebogen).

Vi skulle have haft nogle pop-up møder i containeren, hvor den var placeret hos den enkelte partner. Derved kunne vi have lavet opfølgning og ideer til det videre forløb. Det skete desværre ikke.

CONTAINCULTURESPORT

CONTAINCULTURESPORT udsprang af succesen af CONTAINARTSOUND – med et direkte fokus på sammenlægningen af Kulturfest Herning fra d. 10. – 16. juni og DM-ugen i Herning, hvor Herning Idræt blev fejret fra d. 17. – 25. juni 2024 i flere disciplin-kategorier:

Omdrejningspunktet i de to uger var en 20-fods container, der blev placeret på p-pladsen foran Huset 7 i Nørregade, Herning. Inden i, samt uden for containeren var der mulighed for at lave events, hvor man havde mulighed for at præsentere og informere om deltagernes daglige virke med udgangspunkt i Herning Kommune. Containeren blev dekoreret med kunst­neriske symboler i de farver, der var gennemgående i markedsføringen af projektet. Den blev en eye-catcher og kendt som stedet, hvor der skete sjove, interessante, sportslige, musikalske og måske underlige ting.

Uge 24 – Kulturfest Herning – Kys Livet

Containeren blev nymalet i graffitistil, og med det var vi klar til at bringe nyt liv til byen. Ensemble Midtvest havde skabt en helt særlig oplevelse inde i containeren: en hyggelig oase med blomster, levende lys, høretelefoner og fire komfortable liggestole. Her kunne besøgende lade sig opsluge af Ensemble Midtvest Mindfulness Playlist – ren balsam for sjælen. Samtidig bragede der energi ud fra DJ SWAB og DJ Jett, der afholdt en hip hop beats workshop. Regnen prøvede at sætte en stopper for festen, men de to DJs fortsatte ufortrødent og leverede deres ypperste.

Mandagen bød på endnu flere oplevelser, da Rockbandet fra Sunds viste, hvad man kan lære gennem Ung Herning. Om aftenen tog punkbands JAKOBE og a Mess fra København over og fyldte kvarteret med rå energi. Deres optræden vækkede både begejstring og opmærksomhed – måske endda lidt for meget, hvis man spørger beboerne i bygningen overfor! I regnvejr og til punkens pulserende rytmer samlede en flok mørkklædte punkere med kæder og piercinger sig, som om de steg op af asfalten selv.

Fredagen blev kulminationen på ugen med en bred vifte af aktiviteter: Tekstilmuseet inviterede til kreativ udfoldelse ved deres station, hvor man kunne lave stofblomster i OL-farver og få information om deres kommende udstilling We are the Champignons i Vestergade. Imens spredte farverige Cosplay-entusiaster magisk stemning på en Walk n’ Talk gennem gågaden. De Grønne Pigespejdere satte fokus på Danmarks største pigefællesskab og bød på bålgrill, hvor publikum selv kunne bage fladbrød. Ved siden af serverede Ung Herning friskbagte pandekager og skabte en afslappet stemning med fortællinger om deres aktiviteter.

Dagen sluttede med et brag, da Bandfabrikken gav den gas med en times intens musik, inden NIKITA ELVERVIND overtog scenen. Med hendes smukke sang og Alexanders guitarspil blev der sat et perfekt punktum for en uforglemmelig uge fyldt med kreativitet, fællesskab og musik.

Om projektet

  • Vores rolle: Lead partner
  • Budget: 95.000 kr.
  • Varighed: 2 uger
  • 19 events og arrangementer ved containeren
  • Publikumsantal: 300

Medvirkende:

  • Ung Herning
  • Graffitikunstneren Ruddi Breinholdt
  • Ensemble Midtvest
  • DJ Swab og DJ Jett
  • Riot Grrrlz
  • Herning Tekstilmuseum
  • De Grønne Pigespejdere
  • Nikita Elvervind
  • Liberty albumrelease
  • Wired
  • Herning Billedskole
  • Polefit Herning
  • Dj. T. Picker

Budgettet:

CONTAINCULTURESPORT blev støttet af: Herning Kommune, EGE Fonden, Kulturelt Samråd Herning.

Projekt galleri

Andre projekter