I tre årtier har Swinging Europe brudt grænser og bygget broer gennem kunst, kultur og tonerne af fantastiskmusik. Nu fejrer vi jubilæet med en spektakulær gallafest den 2. oktober – en aften, hvor vi samles om det, der binder os sammen på tværs af kulturer, religioner og grænser.”Siden starten har vores vision været krystalklar: Musikken skal bringe verdener sammen. Vi skaber rum for sameksistens med dyb respekt for vores forskelligheder – uden at glemme vores eget kulturelle DNA. Med rødder i Herning har vi i 30 år rækket ud til hele verden. Vi har skabt møder mellem mennesker, traditioner og udtryk, som ellers aldrig ville have krydset hinandens veje. Hvor ord og politik giver fortabt, tager musikken over som det ultimative universelle sprog”. siger Jacob Mangwana Haagendal, der er direktør for Swinging Europe i Herning

Musikken viser vejen frem

”I en verden præget af globale spændinger har vi mere end nogensinde brug for kulturelle bånd. Det ser vi et stærkt eksempel på lige nu: Trods modstand fra flere sider, rejser DR Big Band til USA og spiller for fulde huse. De møder et publikum, der bekræfter, at musikken og kulturen stadig kan samle os. Det er præcis den insisteren på dialog og kunstnerisk udveksling, der viser vejen mod fremtiden”. Jubilæumsgalla med DR Big Band – helt gratis billetter Swinging Europe er utroligt stolte af at præsentere DR Big Band og chefdirigent, den grammynominerede japanske komponist og dirigent, Miho Hazama. som aftenens hovednavn til deres 30-års jubilæum! Gør dig klar til en festlig, stemningsfuld og uforglemmelig gallaaften. Swinging Europe fejrer tre årtiers internationalt kultursamarbejde og sætter kursen mod fremtiden. Målet er en fyldt sal i Textilen og en aften, der stråler af det fællesskab, vi har arbejdet med i 30 år.

25 års jubilæum med PLAYGROUND LIVE og Bo Stief: Koncert med optursvirkning

Efter en fantastisk tid med live koncerter med unge supertalenter spiller komponist, leder og inspirator Bo Stief sine sidste koncerter med Playground live i Herning i Swinging Europe-regi 30. september og 1. oktober. På den lange tur fra nullernes begyndelse til nu, har Bo Stief, med engagement, høj energi og kærlighed til musik og mennesker, sendt rigtig mange af nutidens stjerner afsted: Musikere, der nu spiller med Lucas Graham, Bremer og McCoy, Heise Quadrillion, Liga, Cort Lunde, Tobias Rahim og mange andre. Til de sidste koncerter er der samlet et final special edition band med en blanding af gamle og nye super Playground-deltagere, der sørger for, at der sluttes helt på toppen.

Gennem alle årene har både fonde, Herning Kommune og erhvervslivet bakket op om vores kulturprojekter, fordi de ser de stærke resultater, musikken skaber. Den opbakning kommer nu dig til gode: Hvor billetterne normalt koster 350 kr., tilbyder Swinging Europe dem i anledning af jubilæet til 0 kr. begge dage.

Dato:
2. oktober Sted: Kulturhuset Textilen, Silkeborgvej 88 i HerningAnledning: Swinging Europes 30-års jubilæum

Program:
Den. 1. oktober kl. 20.00 PLAY!GROUND LIVE
Den 2. oktober kl. 20.00 Gallakoncert med DR Big Band samt særlige jubilæumsindslag

Powered by DSI Swinging Europe i Herning