Om os
Swinging Europe er en non-profit organisation med base i Herning, der siden 2010 har skabt nytænkende kulturprojekter med musik i centrum. Vi arbejder lokalt, nationalt og internationalt med talentudvikling, kunstneriske samarbejder og bæredygtig turnévirksomhed. Vores mål er at nedbryde genremæssige og kulturelle grænser, skabe stærke netværk og give unge kunstnere mulighed for at udfolde deres potentiale.
Vi tror på, at kunst og musik er kraftfulde redskaber til at styrke fællesskaber og skabe positive forandringer – både i Danmark og på tværs af grænser. Med et særligt fokus på bæredygtighed arbejder vi med nye tourkoncepter som Slow Touring og Deep Touring, der gentænker koncertoplevelsen med omtanke for både kunstneren og miljøet.
Historie & Mission
Hvem er vi?
Swinging Europe blev etableret i 1996 med en vision om at samle unge musikere fra hele Europa i nyskabende musikprojekter. Grundlæggerne Birgit Vinge og Erik Moseholm stod bag initiativet, der startede med Brande International Music Workshop (BIMWO) – en samling af talentfulde unge musikere, der skabte fundamentet for det senere European Jazz Orchestra (EJO).
Fra 1998 til 2013 blev EJO et internationalt flagskib for jazz, hvor nye unge musikere hvert år blev samlet i et prestigefyldt bigband. Orkestret arbejdede også tæt sammen med komponister og dirigenter fra hele Europa, der hvert år skabte ny musik og tilførte projektet en unik kunstnerisk dynamik.
Siden 2001 har vi med PLAY!GROUND LIVE haft fokus på talentudvikling af yngre musikere og fortsat denne tradition i nye projekter.
I 2010 rykkede vi til Herning, hvor vi udvidede vores kunstneriske og kulturelle indsats. I dag arbejder vi på tværs af musikgenrer og kunstformer med en ambition om at skabe nytænkende, inkluderende og bæredygtige kulturprojekter.
Slow & Deep Touring
Vi gentænker måden, vi turnerer på:
Med fokus på bæredygtighed og fordybelse skaber vi turnéformater, hvor kunstnere får mulighed for at engagere sig dybere i de lokalsamfund, de besøger. Ved at sætte tempoet ned giver vi plads til møder, udvekslinger og kunstnerisk vækst, samtidig med at vi minimerer klima-aftrykket.
Ung-til-ung udveksling
Erfaring deles bedst mellem dem, der står midt i processen. Vi faciliterer unge-til-unge-læring, hvor kunstnere inspirerer og støtter hinanden gennem workshops, mentorordninger og samskabelse. Det handler om at opbygge stærke netværk, hvor unge talenter lærer af hinandens rejser og skaber fremtiden sammen.
Kunstneriske møder
Musik møder dans, visuel kunst og scenekunst i vores tværkunstneriske projekter. Vi skaber platforme, hvor kunstformer smelter sammen, og hvor unge kunstnere kan ud-fordre grænserne for deres egne udtryk. Resultatet er unikke og nyskabende oplevelser, der åbner døre til nye kunstneriske dimensioner.
Musikproduktion
Vi skaber rum for kreativ udfoldelse, hvor unge musikere kan eksperimentere, kom-ponere og producere ny musik. Vores produktioner prioriterer originalitet og samarbejde, og vi støtter både studie-baserede og liveformater, så musikken kan leve og udvikle sig i forskellige sammen-hænge.
Udvikling af talent
Vi tror på potentialet i unge kunstnere og giver dem muligheder for at vokse, både kunstnerisk og professionelt. Gennem vores projekter får unge musikere adgang til mentorer, netværk og unikke scener, hvor de kan udvikle deres kunstneriske identitet og tage de første skridt mod en bæredygtig karriere.
Samarbejdsprojekter
Kreativitet blomstrer, når mennesker mødes. Vi bygger broer mellem kunstnere, byer og kulturer for at skabe fælles oplevelser, der rækker ud over landegrænser. Vores samarbejdsprojekter bringer musikere, kunstnere og kulturaktører sammen i dynamiske fællesskaber, hvor nye idéer og kunstneriske udtryk opstår.
Hvem, hvad & hvorfor?
Vi skaber muligheder for kunstnerisk udvikling og samarbejde, og støtter både etablerede og nye talenter. Vores mål er at gøre musik tilgængelig for alle og bygge bro mellem mennesker gennem kreativt samspil.
Lyt til hvad vores tidligere bestyrelsesmedlemmere har udtalt omkring vores arbejde, projekter og resultater - på lokalt, regionalt og internationalt europæisk plan:
Vores team
Bag vores projekter står et passioneret team af dedikerede fagfolk, der brænder for at hjælpe unge med at udfolde deres musikalske og kreative potentiale: Swinging Europe består af medarbejdere, der hver især bidrager med unikke kompetencer og perspektiver. På kontoret arbejder vi med projektledelse, talentudvikling og internationale samarbejder, mens vores netværk af undervisere og musikalske mentorer bringer deres kunstneriske erfaring og ekspertise direkte ind i projekterne.
Sammen skaber vi et inspirerende miljø, hvor unge talenter kan udvikle sig – både musikalsk og personligt – og hvor kreativitet, fællesskab og innovation går hånd i hånd.



Anne Sophie Parsons
Project Manager & Fundraiser
Email: annesophie@swinging-europe.dk
Telefon: +45 2090 3015
Bestyrelsen

Brian Nygaard Bruhn
Bestyrelsesleder
Stærkt optaget af at skabe større forståelse mellem mennesker - for eksempel ved at sætte kunstnere sammen på tværs af landegrænser og genrer

Gitte Hornshøj
Bestyrelsesmedlem
Gitte Hornshøj, foredragsholder og forfatter.
Mine interesser udover musik, politik, kunst, vores by og bestyrelsesarbejde. Ja så jeg er bare nysgerrig på mine medmennesker

Sara Dommergaard Thomassen
Bestyrelsesmedlem
Gymnasielærer på Herning Gymnasium i fagene musik og dansk. Uddannet fra Århus Universitet på Musikvidenskab og Nordisk sprog og litteratur.

Morten Petersen
Bestyrelsesmedlem
Jeg arbejder for stærke fællesskaber og for, at gode idéer også bliver til handling.

Line Thuesen
Bestyrelsesmedlem
Kultur - og Kommunikationschef på Højhuset Kulturhotel.
Arbejder med at skabe rammer for møder mellem mennesker gennem kunst, kultur, historie og arkitektur.

Julius Severin Høj Pedersen
Bestyrelsesmedlem
Udøvende musiker fra Herning. Musik er en stor del af mit liv, og i dag arbejder og spiller jeg primært i Østafrika, hvor jeg er højskolelærer. Jeg brænder blandt andet for at udvikle projekter, samt skabe musik på tværs af kulturer.

